Kiropraktor Lone Vestergaard

Kiropraktor
Lone Vestergaard

Lone Vestergaard er uddannet kiropraktor fra Los Angeles College of Chiropractic i 1990.

Lone bruger primært diversified teknik til behandling af samtlige af kroppens led, men også aktivator, som er en mere blid behandlingsform i kombination med bløddelsteknikker (behandling af muskler og bindevæv) som fx. triggerpunkt behandling.

En anden måde at behandle blødvævet er gennem akupunktur, i dette tilfælde ofte nåle sat i musklernes myoser, et effektivt supplement til den øvrige behandling, og en metode som Lone har føjet til gennem de senere år. Hun sammensætter og instruerer desuden i individuelle træningsprogrammer til brug i hjemmet eller på træningscenter.

Lone har stor interesse og faglig viden indenfor kinesiologi (applied kinesiology), som hun har fået gennem mange timers efteruddannelse. Kinesiologien komplementerer i det daglige arbejde kiropraktikken. Man arbejder i kinesiologien med en sundhedstrekant bestående af en kemisk, en fysisk og en mental side, Lone arbejder udelukkende med den fysiske del af denne triade.

Gennem årerne er mange børn blevet hjulpet her på klinikken blandt andet gennem KISS/KIDD metoden, som Lone har efteruddannelse indenfor. Lone er glad for børn, hun har selv to af slagsen, og børn er altid særligt velkommene på klinikken.

Fra 2004-2008 var Lone ansat ved Københavns kommune, som den første kiropraktor praksiskonsulent i kommunen og har blandt andet været med til at skabe den nye praksisplan for kiropraktorerne i Region Hovedstaden.